Om foder og fodring

Velkommen til vores artikler om foder, fodring og Aller Dyremad.

Vi har samlet de mest almindelige interesseområder på én side, så det er nemt at finde for dig.

Foderskifte

Ved skift fra et fodermærke til et andet anbefaler vi at du gradvis skifter foder over 3-8 dage, for at undgå at dit kæledyr får problemer med fordøjelsen.

Du kan for eksempel gøre det således:

Dag 1: 10% nyt mærke/ 90% nuværende mærke
Dag 2: 20% nyt mærke/ 80% nuværende mærke
Dag 3: 30% nyt mærke/ 70% nuværende mærke
Dag 4: 40% nyt mærke/ 60% nuværende mærke
Dag 5: 50% nyt mærke/ 50% nuværende mærke
Dag 6: 65% nyt mærke/ 35% nuværende mærke
Dag 7: 80% nyt mærke/ 20% nuværende mærke
Dag 8: 100% nyt mærke

Fodervejledning

Vi har angivet en vejledende mængde foder til dit kæledyr. Det er for en kat/hund med almindeligt aktivitetsniveau. Vores fodervejledning er et fornuftigt udgangspunkt, som du justerer på, så dit kæledyr er sundt og slankt.

Ligesom dyrene har forskellige personligheder, har de også forskellige behov for energi:
Laver din kat/hund meget lidt eller spiser mange godbidder, skal du være opmærksom på om den får for meget at spise.
Er det et kæledyr med fart på og som er aktiv mange timer om dagen, bør du overveje at give den lidt ekstra at spise, så den ikke bliver for tynd.

Er du i tvivl om hvor meget din kat/hund skal veje eller se ud, så spørg dyrlægen.

Foder og forebyggelse

Vores foder indeholder de anbefalede værdier af ernæring, energi, vitaminer og mineraler fra FEDIAF (European Pet Food Industry Federation), så dit kæledyr har de bedste forudsætninger for at være sund og rask.

Der skal f.eks. være taurin i kattefoder for at hjælpe med at forebygge øjensygdomme.

Vi laver ikke medicinsk foder, som afhjælper specifikke sygdomme.

Hvornår må min killing/hvalp begynde at få foder

Killinger kan vænnes fra efter 4-5 uger. Hvalpe ved 5-6 uger.

Det anbefales at blande foderet med varmt vand (maks. 40°C) eller kogevand fra grønsager. Husk at lade foderet køle af, før du giver det til din kat/hund. 

Killinger: bør fodres 3-5 gange om dagen. Jo yngre de er, jo oftere skal de fodres. Drægtige eller diegivende katte har tendens til at have øget appetit.

Hvalpe: Jo yngre de er, jo oftere skal de fodres. Drægtige eller diegivende tæver har tendens til at have øget appetit og kan med fordel fodres med hvalpefoder for at give den ekstra energi, vitaminer og mineraler.

Hvornår skal min kat/hund have voksenfoder?

En tommelfinger regel for hvornår man skifter til voksenfoder er:

Katte: 6-12 måneder

Hunde: 8-12 måneder - Små hunderacer skifter som regel til foder for voksne hunde omkring 12 måneders alderen. Større hunderacer skifter nogle få måneder tidligere..

Indtil da har killingen/hvalpen brug for en mere nærende kost til at hjælpe den med at vokse.

Label på emballagen

FEDIAF standarderne og lovgivningen ændrer sig løbende.
Derfor vil du kunne opleve at der er sat et label på bagsiden af posen, som korrigerer nogle af værdierne, indtil vi genoptrykker emballagen.

Lovgivningen er senest blevet ændret, så det er mængden af tilsatte tilsætningsstoffer som skal angives, og ikke de målbare mængder i foderet.
Det er kun en administrativ ændring, men sammenligner man med udenlandske poser, som mærkes efter andre regler, kan det se anderledes ud.

Værd at vide om kvalitet

Katte og hundes kødpræferencer

Hvad menes nøjagtigt med “kød”, når vi skriver det i deklarationerne på vores kæledyrsfoder?

Ud over rent muskelkød, som vi mennesker hovedsageligt foretrækker, indeholder vores kæledyrsfoder også lever, hjerte, osv., og der er en god grund til dette. Organer og tarme indeholder simpelthen flere næringsstoffer end muskelkød. Det er derfor, rovdyr i naturen som katte og hunde æder indholdet af bughulen først, inklusive lever, tarme og andre organer, efterfulgt af resten af ådslet. De gør det for at sikre, at de æder det bedste først.

Praktisk information om kvaliteten af kødet

Menneskeføde og dyrefoder følger forskellige definitioner og regler.

Der er forskel på menneskers og dyrs kostmæssige krav. Derfor er der også to forskellige regelsæt for menneskeføde og dyrefoder.

Individuelt sikrer begge regelsæt, at det anvendte kød er sundt og nærende for henholdsvis mennesker og kæledyr. I vores deklarationer betyder ordet ”kød” helt specifikt, at kødet stammer fra enten:

gallery7

Kvalitetssikring

Når du køber foder til dit kæledyr, kan vi godt forstå at du ønsker den bedste kvalitet for pengene, både hvad angår ernæring og smag. Vi bruger derfor kun gode ingredienser og kun kød af fødevare kvalitet i vores produkter.

Grundpillen i vores fødevaredeklaration:
Nøjagtig og videnskabeligt baseret information

Vi følger brancheorganisationens anbefalinger med hensyn til, hvordan vi skal deklarere vores kæledyrsfoder. Derudover er det meget vigtigt for os at give dig som kunde nøjagtig og videnskabeligt baseret information det foder, du giver til din hund. Vi baserer vores foder og valg af ingredienser på flere principper:

Aller Dyremad - Kvalitet 600x400

Læs mere om Aller Dyremad

Du kan købe Aller Dyremads produkter i butikkerne samt i vores webshop. Vores priser er inklusiv fri fragt til pakkeshop.

Vi har leveret kvalitetsfoder til danske dyr siden 1921, og historien om Aller mølle starter allerede tilbage i vikingetiden.

Vi har samlet information til vores kunder, som er værd at vide omkring bl.a. foder, fodring og kød under afsnittet “Værd at vide”