Vores værdier

Vores værdier er klare: Høj kvalitet, værdiskabende partnerskaber og dedikeret kundeservice.

Hvis du overvejer at forhandle katte- eller hundemad, hører vi gerne fra dig.

 

Vi sælger kun kvalitetsfoder, som vi kan stå inde for og som vi selv vil fodre med. Du kan altid være tryg ved at forhandle vores produkter.

Vi sælger kun foder som lever op til sætningen: Sundt og ærligt danskproduceret kvalitetsfoder.

 

Vores foder er lavet i Danmark, og overholder, ud over EU-lovgivningen, desuden anbefalingerne fra de store brancheorganisationer på området:

  • FEDIAF (European Pet Food Industry Federation)
  • AAFCO (The Association of American Feed Control Officials)
  • NRC (Nutritional Research Council)

Vi vil være sikre på at kæledyrene får den ernæring, som er godt for dem.

Vi har udviklet forskellige mærker til forskellige forbrugere, og vi hjælper dig gerne med at finde de produkter og posestørrelser, som passer til dit segment.

 

Hvordan skiller Aller Dyremad sig ud fra andre mærker?

Vi producerer foder som dækker dyrenes behov, uanset om det er specielle, store eller små racer og uanset alder.


Vi har 45 års erfaring med kæledyrsfoder og har set markedet udvikle specialprodukt på specialprodukt, så forhandlerne bliver tvunget til at indkøbe mange varianter i et mærke, ofte med betydelige afskrivninger til følge. 

Vi tilbyder fire mærker af hunde- og kattemad; De tre Premium mærker ALL DOGS & CATS, ALL DOGS Grain-free og AKTIV fuldfoder, samt standard-mærket TASTY Fuldfoder. Hvert mærke tilbyder hver især noget forskelligt til kunderne.

 

Vi kan hjælpe dig med at finde det eller de mærker, som passer til dit kundesegment så du kun har de varer på hylden som passer til kunderne.  

Hvem kan blive forhandlere?

Vi søger dedikerede forhandler, som enten allerede forhandler katte- eller hundemad eller overvejer at gøre det i en fysisk butik eller via netsalg eller personligt netværk.  For at blive forhandler af vores produkter, skal din butik, fysisk eller digital, være tilgængelig for almindelige privatkunder.

Du har interesse i at yde en god service, hjælpe kunderne med at vælge det rigtige foder og kan stå inde for dine varer.

Læs mere om de forskellige forhandler-typer nedenfor.

 

Forhandlertyper

Hobbyforhandleren

Hobbyforhandleren er dig, som ønsker at supplere med en ekstra indtjening og kan lide kontakten med mennesker.

Hobbyforhandleren kunne være pensionist, katte-/ hundeejer, hundetræneren eller dig som bare har lyst til en lille sidebeskæftigelse.

Du har sandsynligvis allerede et stort netværk og berøringsflade og har en lille handelsmand gemt i maven.

Den lille butik

Har du plads på hylden til kvalitetsprodukter i din lille (gård-)butik, så er foder en god investering i hyldemeter.

Fordelen ved at sælge foder er, at kæledyr skal have mad hver dag, og derfor kommer foderkunderne igen og igen.

Gensalget genererer oftest mersalg og du får også eksponeret dine andre varer for denne målgruppe.

Opdrætteren med fodersalg

Du har selv et større foderforbrug, måske en del hvalpe-/killingekøbere samt lyst til at forhandle det foder, du selv bruger. På den måde sikrer du de små en blid overgang til deres nye hjem, og du har et foderlager med en jævn rotation til en god pris.

Det er oplagt at forhandle foder, da du selv har erfaring med opdræt og opvækst.

Den større butik og butikskæder

Kunderne forventer kvalitetsfoder til en god pris i de større butikker og kæder. Slut dig til de købmænd, større detailkæder og maskin-forretninger, som i dag har vores foder ved siden af deres andre varer.

Danske kvalitetsvarer er eftertragtede og det logiske valg som alternativ til de almene udenlandske brands.

Ved faste aftaler om større volumener kan vi beregne en meget skarp prisaftale til jer.

Uanset om du skal have det til centrallager eller direkte ud i butikken, står vi klar til at afsende med enten din eller vores fragtmand.

Salg

Sortiment

Vi har tre Brands i vores sortiment. 

  • AKTIV Fuldfoder – Premium fuldfoder – Siden 1994 – Opdrætterens og arbejdshundens favorit – 2 varianter
  • ALL CATS & DOGS – Premium fuldfoder – Siden 2004 – Det gode foder til familiedyret – 4 varianter
  • TASTY Fuldfoder – Standard fuldfoder – Siden 2015 – Det billige og ordentlige foder – 2 varianter

Læs alt om de tre brands her: AKTIV FuldfoderALL CATS & DOGSTASTY Fuldfoder

Prissætning og sortiment

Der er mulighed for at sammensætte præcist det sortiment, som passer til din kundekreds med de varianter vi sælger.

Vi har vejledende udsalgspriser, så du har en prisidé. Men du prissætter selv dine varer, så det passer til dig og dit område.

Markedsføring

Informative produktark

Vi har produktark på alle vores produkter som beskriver sammensætning, indhold, fordele samt billede af varen. Så er det lettere for dig og dine kunder at finde det rigtige produkt.

Gratis prøveposer til kunderne – nye kunder til dig

Vi stiller gratis smagsprøver på AKTIV og ALL serien til rådighed for dig som promotion materiale. De skal blot bestilles med din ordre.

 

Mange hunde- og katteejere vil gerne lige sikre sig at deres dyr kan lide foderet, inden de køber en stor sæk, så prøveposerne kan her spille en vigtig rolle i markedsføringen. Ved at tilbyde kæledyret en smagsprøve først, fjerne man tvivlen og fremmer købelysten.

 

Hvis du giver en prøvepose til en kunde, som ikke selv har et kæledyr, giver kunden gerne posen videre til venner, familie eller en nabo, der har et kæledyr. Det trækker efterfølgende nye kunder ind i jeres butik.

Kunderne sætter pris på at modtage noget gratis og værdsætter en prøvepose mere end eksempelvis en brochure, der ofte ender i skraldespanden.

Professionelle billeder og mockups

Vi ved, at produkterne kan være meget vanskelige at fotografere, og det er næsten umuligt at tage et højkvalitetsfoto af en metalliseret eller blank pose.

Derfor har vi fået fremstillet specielle 3D-mockups, der kan bruges til præsentation af produkter i høj kvalitet og med mærkegenkendelse. 

 

Du kan benytte 3D-mockups af vores produkter enkeltvis og i produktlinjer til bl.a. din webshop og tilbudsavis, så det fremstår skarpt og professionelt. 

Skriv til os på ordre@aller-dyremad.dk og fortæl os hvilke produkter du ønsker 3D-mockup af.

Indkøb

Indkøb og mængder

Du bestiller de mængder varer som du har brug for, og vi har ikke en minimumsbestilling. Det vil sige at du kan supplere op som det passer dig.

Det bliver selvfølgelig billigere, jo mere du bestiller. Vi forventer dog at du aftager minimum 300 kg om året.

Mange af vores forhandlere har en bonusaftale med os, hvor de bliver krediteret en procentdel af årets indkøb, afhængigt af hvor meget de har købt.

Levering

Leveringstid er typisk 1-2 hverdage afhængig af hvornår på dagen, du sender ordren.

Opbevaring

Lager

Det er vigtigt at opbevare foderet korrekt. Det skal opbevares tørt og køligt (5-25oC), samt beskyttes mod regn, sol og skadedyr.

Hvis foderet står i solen eller bliver udsat for store temperatursvingninger, kan der dannes kondens/fugt på indersiden af poserne og foderet vil kunne mugne, selv i en uåbnet pose. 

Registrering

Sælger du kun hunde- og kattemad, er du sandsynligvis fritaget for registrering ved Fødevarestyrelsen.

Du kan læse om undtagelserne på Fødevarestyrelsens hjemmeside: ”Foderaktivitet der ikke skal registreres” samt Fødesvarestyrelsens afsnit om opbevaring af foder:  ”Opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion”.

Danske produkter - Dansk kundeservice

Aller Dyremad er en gammel dansk virksomhed ejet og drevet af Bylling-familien i over 100 år.

Navnet “Aller Dyremad” stammer fra den lille landsby, Aller, nær Christiansfeld i Sønderjylland. Navnet baserer sig på den gamle mølletradition med at navngive møllen efter dens beliggenhed. Navnet minder os om, hvor stolte vi er af vores rødder.

 

Vi producerer stadigvæk vores foder i Danmark og er stolte af det foder, som vi producerer. Den høje danske fødevarestandard sikrer nemlig også kæledyrenes foder og der føres tilsyn i produktionen af de danske fødevaremyndigheder.

 

Når du eller dine kunder kontakter os, bliver I altid mødt af en venlig medarbejder, som er klar til at hjælpe. Ud over dansk taler vi naturligvis også engelsk, hvis der skulle være behov for det.

Slider - Aller vandmolle - 800x581

Bliv forhandler nu

Kontakt os med det samme og lad os snakke om dit segment og hvad dine behov er.

Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde de rigtige produkter og komme godt i gang med at forhandle Aller Dyremad.

Ring til os på tlf.nr.: 76 20 16 50 eller skriv til os på ordre@aller-dyremad.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hundogkat slider

Kvalitetssikring

Når du køber foder til dit kæledyr, kan vi godt forstå at du ønsker den bedste kvalitet for pengene, både hvad angår ernæring og smag. Vi bruger derfor kun gode ingredienser og kun kød af fødevare kvalitet i vores produkter.

Grundpillen i vores fødevaredeklaration:
Nøjagtig og videnskabeligt baseret information

Vi følger Fødevarestyrelsens og brancheorganisationernes anbefalinger med hensyn til, hvordan vi skal sammensætte og deklarere vores kæledyrsfoder. Derudover er det meget vigtigt for os at give dig som kunde nøjagtig og videnskabeligt baseret information om det foder, som du giver til din hund eller kat. Vi baserer vores foder og valg af ingredienser på flere principper:

Aller Dyremad - Kvalitet 600x400